Har du sans for orden, kan lide praktiske opgaver og trives med at gøre hverdagen lettere for andre? Og har du mod på et alsidigt job, hvor ingen dage er helt ens? Så er du måske den viceværtsmedhjælper som vi leder efter!
Vi søger en engageret og praktisk anlagt medarbejder, der kan assistere vores vicevært i en travl hverdag. Du bliver en vigtig del af driften af huset og en synlig kollega for vores mange medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere.
Du får en central rolle i at sikre, at vores kontor fremstår pænt, ryddeligt og velfungerende – og at de praktiske ting spiller. Stillingen er meget alsidig, og du vil fungere som en slags blæksprutte, der hjælper til, hvor der er behov.
Stillingen er placeret på Beierholms kontor i Søborg, hvor lidt over 300 medarbejdere har deres daglige gang. Du bliver en værdsat kollega i et hus med høj faglighed, stærkt samarbejde og en uformel omgangstone. Her prioriterer vi både et godt arbejdsmiljø og en hjælpsom kultur.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
- Gennemførelse af daglige rutine- og to-do-opgaver
- Praktiske opgaver inden for drift, vedligeholdelse og renholdelse af inde- og udearealer
- Oprydning og sortering af arkivmateriale
- Ophængning af billeder, knager m.m.
- Oprydning af udearealer
- Tømning af makuleringsbeholdere
- Oprydningsrunder i huset (fx gange, kælder og fitnesslokale)
- Aktivering af inaktive afløb
- Hjælp til flytning af møbler, køleskabe m.m.
- Lettere IT-relaterede opgaver og hjælp ved mindre netværksudfordringer
Opgaverne varierer, og der vil være både travle perioder og mere rolige dage – det vigtigste er, at du er til for at hjælpe med både små og store praktiske opgaver.
Hvem er du?
Vi forestiller os ikke nødvendigvis, at du har erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde praktisk, tager ansvar og kan holde dig selv i gang.
Du trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver, men kan også strukturere din tid, når tempoet er lavere. Du bliver selvfølgelig grundigt introduceret til opgaverne, men vi forventer, at du er opsøgende og har lyst til at tage fat.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er imødekommende, selvkørende og proaktiv
- Har en positiv tilgang og et naturligt servicegen
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
- Trives med praktiske og håndværksmæssige opgaver
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart
- Har fysisk overskud og kan løfte og bære ved behov
- Bevarer et smil – også når der er travlt
Om Beierholm:
Beierholm er en af Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder for små og mellemstore virksomheder. Med over 2.000 medarbejdere og en klar ambition om vækst har vi et stærkt fundament – både fagligt og kulturelt. Vi har 11 år i træk været blandt Danmarks bedste arbejdspladser ifølge Great Place to Work. Som en del af vores spændende udviklingsrejse bliver du en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige vilkår på alle områder. Skal du med?
Praktisk information og ansøgning
Stillingen er på 30 timer om ugen, fordelt på fire arbejdsdage fra kl. 08:00 til 16:00, mandag til torsdag.
Det er en tidsbegrænset stilling frem til den 30. juni 2026, og vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Dahlia Muqbel på dmu@beierholm.dk. Vi evaluerer ansøgninger løbende - så vent ikke med at sende dit CV og din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig!