Revisor med erfaring inden for landsbrugsregnskaber

Revisor Yngre - Logo
Frihed til at balancere ambitioner og familieliv

Revisor med erfaring inden for landsbrugsregnskaber

Har du lyst til at være med til at styrke økonomi og digital omstilling i både personligt- og selskabsejede landbrug? Og går du måske og er på udkig efter et job hvor du også kan afprøve kræfter med den rådgivende del? Så er du måske den revisor/økonomiprofil med fokus på landbrug, vi søger til vores kontor i Skive.

I vores revisionsafdeling hjælper vi blandt andet vores landbrugskunder med regnskaber og økonomisk rapportering. Du vil få en hverdag med stor kundekontakt, og det vil være en fordel, hvis du brænder for at gøre en forskel for kunderne og samtidig har øje for optimering og digitalisering.

Alsidig hverdag i udviklende rammer

Som revisor hos os tager du dig af kundernes regnskab, så kunden kan koncentrere sig om sin kerneopgaver. Du bliver en del af et fantastisk og velfungerende hold, hvor vi spiller hinanden gode – og hvor alle bidrager til et godt fagligt miljø og et godt socialt fællesskab. Serviceringen af kunderne tager udgangspunkt i vores digitale værktøjer, der løfter kundernes administration ind i fremtiden og gør rutinerne enklere. I jobbet vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Udarbejdelse og gennemgang af årsrapporter og skatteregnskaber for personligt drevne virksomheder
  • Udarbejdelse og gennemgang af årsrapporter for landbrugsselskaber samt deltage i revisionen heraf
  • Sparringspartner for kunden og mulighed for at tage del i det rådgivende element i udviklingen af kundernes forretning.
    Hvis du har kompetencer og lysten ser vi også gerne du tager del i budgetteringsopgaver hos kunder.

Udover at du skal kunne mestre disse opgaver, vil det være en fordel, at du har en god forretningsforståelse og indsigt i landbrugsvirksomheders mekanismer. Du skal være i stand til at kommunikere med kunder fra landbrugssektoren om de særlige detaljer, der er kendetegnende for erhvervet.

Praktisk erfaring og digital interesse

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver, men vigtigst er det, at du har lysten og modet til at arbejde med landsbrugssegmentet. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som revisor-, økonomaassistent/konsulent eller som teknolog / cand.agro. Dog vægtes det højere, at du kommer med flere års praktisk erfaring fra en revisionsvirksomhed eller rådgivningsvirksomhed indenfor landbrug. Det kommer med et gåpåmod, og har erfaring og kompetencer, der gør dig i stand til at løse opgaverne. Det kan bl.a. være:

  • Nogle års erfaring med udarbejdelse af regnskab og årsrapporter relateret til landbrugsaktiviteter
  • Indsigt i specifikke landbrugsreguleringer og skatteforhold, der gælder for landbrugssektoren
  • Evnen til at sætte dig ind i nye systemer og processer

Evnen til at arbejde tæt sammen med kunden og proaktivt håndtere deres økonomiske forhold.


Vi vil værdsætte, at du har en arbejdsmæssig tilgang, som fremmer arbejdet med fornyelse og effektivisering, hvor du har lyst til at bidrage til udvikling af vores interne processer. Da hverdagen er rettet mod vores kunder, er det vigtigt, at du trives i en kundeorienteret hverdag og har erfaring med at være sparringspartner. Dit servicegen er stort, og du motiveres af at være en del af ’maskinrummet’.

Vi tilbyder

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som Revisor og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. På kontoret i Skive er vi sammenlagt fra outsourcing og revisionsafdelingen cirka 80 ansatte, og du vil træde ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.

Vi tilbyder et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der flere år er kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse med ambitiøse mål, og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Signe Ravn, på tlf. 87 32 57 94 eller Hans Friis Børsting, Partner med speciale i landbrug 51 44 33 18. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Midtjylland, Skive
Ansættelsesform: Fastansat