Konsulent til styrkelse af vores kunde- og netværksaktiviteter

Revisor Yngre - Logo
Vi giver de bedste rammer for dig og din professionalisme

Konsulent til styrkelse af vores kunde- og netværksaktiviteter

Konsulent til styrkelse af vores kunde- og netværksaktiviteter
Relationer er allerede en stor del af vores forretning. Nu søger vi dig, der kan være med til at styrke dem yderligere og skabe nye netværk og muligheder, der bliver til forretning


Du skaber kommerciel fremdrift
I Beierholm har vi stærke kunderelationer, dygtige specialister og mange faglige kompetencer. Nu søger vi en kommerciel profil, der kan være med til at omsætte endnu mere af det potentiale til værdi for nye relationer, stærkere kundeforhold og ny forretning.

Som ansvarlig for vores salgs- og netværksaktiviteter i Aalborg får du en central rolle i at samle og drive den kommercielle indsats. Du skal både skabe nye forretningsmuligheder, udvikle eksisterende kunderelationer og etablere de netværk og aktiviteter, hvor nye relationer kan opstå. Dette gøres i samarbejde med kolleger på kontoret.

Hos Beierholm er fokus ikke på salg for salgets skyld. Det handler om at forstå kundens forretning, se muligheder og skabe forbindelse mellem kundens behov og de rette kompetencer, så vi kan skabe værdi og god rådgivning for vores kunder.

Samtidig bliver du en vigtig intern sparringspartner, der hjælper med at se muligheder og omsætte dem til konkrete aktiviteter og lykkes endnu bedre kommercielt.

Du kommer blandt andet til at:

  • opbygge og drive salgsindsatsen i Aalborg og bidrage til at skabe struktur, retning og fremdrift
  • udvikle og drive kundearrangementer, netværksarrangementer og netværksgrupper, der styrker vores relationer og synlighed i lokalområdet
  • styrke eksisterende kunderelationer og åbne døre til nye kunder og relationer
  • arbejde struktureret med pipeline, kundeindsigt, salgsaktiviteter og opfølgning
  • koble kundens behov til de rette kundeansvarlige
  • være kommerciel sparringspartner og klæde kolleger på til kundemøder, netværksaktiviteter og salgsfremmende aktiviteter
  • bidrage til at styrke salgskompetencer hos relevante kolleger



Du skaber relationer og får andre med dig
Du har erfaring med forretningsudvikling, netværk eller andre kommercielle aktiviteter og ved, at stærke relationer sjældent opstår ved skrivebordet. Du trives med at være ude, hvor kunder og relationer er, og tager naturligt initiativ til møder, arrangementer og netværk. Erfaring fra rådgivnings-, konsulent- eller revisionsbranchen er en fordel, men ikke et krav.


Du begår dig naturligt blandt beslutningstagere, stiller de gode spørgsmål og har blik for det forretningsmæssige potentiale. Samtidig får du andre med dig. Du deler din kommercielle erfaring, sparrer med kolleger og klæder dem på til at lykkes endnu bedre i deres kunde- og salgsdialoger.

Du arbejder struktureret med kunder og pipeline og kan vise resultater fra både opsøgende salg og udvikling af eksisterende kunder.

Du er initiativrig, troværdig og vedholdende og ved, at den bedste løsning ofte skabes sammen med andre. Du skal ikke være ekspert i alle vores ydelser. Det har vi dygtige kolleger til. Din opgave er at forstå kundens forretning, se mulighederne, åbne døren og bringe de rigtige mennesker i spil.

 

Vi giver dig plads til at sætte dit eget aftryk

Hos Beierholm får du mulighed for at sætte dit aftryk på din egen rolle og bidrage til vores kommercielle udvikling. Du får stor frihed til at planlægge din indsats og samtidig adgang til et stærkt fagligt miljø med specialister og beslutningstagere, der kan omsætte kundens behov til løsninger med reel værdi.

Du vil få din daglige gang på hovedkontoret i Aalborg, hvor du bliver en del af et kontor med mange forskellige sociale og faglige arrangementer.

 

Vi tilbyder blandt andet:

  • en nyoprettet og synlig rolle med reel mulighed for at påvirke vores udvikling og vækst
  • mulighed for at skabe og udvikle nye kunde- og netværksaktiviteter fra idé til gennemførelse
  • stor kontaktflade til kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere internt og eksternt
  • dygtige og engagerede kolleger
  • fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag
  • gode ansættelsesvilkår og attraktive personalegoder
  • et godt miljø, hvor vi sparrer med hinanden og samarbejder på tværs i opgaveløsningen. 

 

I Beierholm kan du sikre dig en spændende karriere i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.

 

Nysgerrig på at høre mere?
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning. Send os dit CV sammen med en kort motivation for, hvorfor rollen har din interesse, og hvad du ser dig selv bidrage med.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Camilla Spanggaard Andersen på tlf. 96 34 79 53.

Vi vurderer ansøgningerne løbende og glæder os til at høre fra dig.

Danmarks bedste arbejdspladser 2019
Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform: Fastansat