Du befinder dig her : Ledige stillinger › Liste over stillinger › Stillingsinformationer
Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, der år efter år bliver kåret som en af Danmarks bedste af Great Place to Work®? Vi søger revisorer på forskellige erfaringsniveauer til vores kontor i Brøndby. Her får du en enestående chance for at arbejde i en målrettet og ambitiøs virksomhed, hvor der er plads til alle.
Bliv en del af et sundt og kompetent arbejdsmiljø
Hos Beierholm vil du blive del af en arbejdsplads, som brænder for revision og for samarbejdet mellem mennesker. Vores mål er nemlig at være bedst til mennesker – kunder og medarbejdere. Vi lægger derfor stor vægt på trivsel, samarbejde og rammer, der ikke kun motiverer, men også styrker din faglige og personlige udvikling og som samtidig sikrer vores tætte relation til kunderne som deres foretrukne betroede sparringspartnere.
Fagligt fokus
Som revisor i Beierholm får du et stort ansvar. Med afsæt i din faglighed og erfaring er du medvirkende til at udvikle og skabe værdifuld rådgivning for vores kunder. Vi søger kompetente revisorer, som naturligt tager ansvar for opgaveløsningen, og som er drevet af at gøre en forskel for vores kunder.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder tilpasses dine kompetencer, erfaring og ambitioner, men kan bl.a. bestå af følgende:
· Afdækning af kundebehov og rådgivning inden for revision og regnskab
· Bidrage til udvikling af portefølje
· Portefølje- og ressourcestyring
· Udarbejdelse og opstilling af års- og perioderegnskaber samt personlige regnskaber
· Revision og gennemgang af regnskaber
· Skat- og momsmæssige opgørelser
· Kundekontakt og opbygning af langvarige kunderelationer
· Bidrage til den samlede opgaveløsning i teamet
Hvad kommer du med?
Som revisor ved Beierholm får du en spændende hverdag, hvor din evne til at læse dine kunder, afdække deres behov for rådgivning og yde dem kompetent sparring er i fokus. Du kommunikerer i øjenhøjde, er nærværende i din tilgang, og har lyst til at påtage dig en bred og varieret portefølje af opgaver.
For at få succes i rollen, vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra revisions- og rådgivningsvirksomheder, hvor du enten er i gang med eller har færdiggjort din faglige uddannelse enten som HD (R), HA(almen) og/eller cand.merc.aud. Er du under uddannelse til statsautoriseret revisor, eller har ambitioner om at starte på SR-studiet, vil det også være relevant. Vi tilpasser gerne ansvar og opgaver til dine karrieredrømme og bidrager til din videre udvikling i rammer, der passer til netop dér, hvor du er i livet.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der år efter år bliver kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, med ambitiøse mål og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.
Vores kontor i Brøndby er beliggende i gode kontorfaciliteter, med en god kantineordning og forskellige sociale arrangementer for kontorets ansatte. Der lægges vægt på et godt arbejdsfællesskab, hvor der skabes rum til balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Ansøgning Vi ser frem til at høre fra dig og drøfte, hvordan dine erfaringer og ambitioner passer ind i Beierholm. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på telefon 33 18 13 87.
Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en ansøgning. Går du videre i processen, kan du forvente at skulle igennem flere steps, herunder en kortere indledende snak over Teams samt to samtaler med ansættende leder. Som del af processen bruger vi personprofiler og problemløsningstest, alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter.
Vi ser frem til i sidste ende at byde den rette kandidat velkommen i Beierholm.