• DA
  • EN
Karrierewebsite Beierholm: alle vores stillinger
Beierholm

Følg os

  •  

  • Ledige stillinger
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Ledige stillinger  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Karrierewebsite Beierholm: alle vores stillinger
Beierholm

<span class="masquer">Officiel side menu</span> Beierholm

Følg os

  •  

Menu Karrieresite Beierholm

  • Ledige stillinger
  • Jobagent
Oplysninger

Jurist med interesse for familie- og arveret

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Revisor Yngre - Logo
Vi giver de bedste rammer for dig og din professionalisme

Jurist med interesse for familie- og arveret

Vi er i rivende udvikling og søger nu en jurist til Beierholm Jura, som har lyst til at arbejde med familie- og arveret og udvikle sig fagligt i et stærkt team. Stillingen kan besættes fra vores kontor i Aarhus, Aalborg eller København – vi er fleksible med placeringen.

Hos os får du mulighed for at opbygge erfaring og specialisering inden for privatret, samtidig med at du bliver en del af en social og faglig stærk afdeling, hvor vi spiller hinanden gode og vægter samarbejde højt.

 

Om Beierholm

I Beierholm Jura bliver du en del af en social og faglig stærk afdeling, som spiller hinanden gode, og hvor en åben og imødekommende tilgang til sine kollegaer er en selvfølge. Dette bidrager til et godt socialt sammenhold på tværs af vores kontorer i hele landet. På nuværende tidspunkt består afdelingen af 25 personer, herunder jurister og studerende, som rådgiver Beierholms kunder inden for forskellige juridiske områder, heriblandt familie- og arveret, generationsskifte, selskabsretlige forhold, generel erhvervsret, kontrakter, køb og salg af virksomheder, fast ejendom, lejeret og ansættelsesret.

Organisatorisk er Beierholm Jura en del af skatteafdelingen, hvilket giver dig ca. 100 specialiserede kolleger at sparre med i hverdagen. Er du mere nysgerrig på Beierholms skatteafdeling? Så har du mulighed for at se denne video, hvor bl.a. Louise, som arbejder med privatret i Beierholm Jura, fortæller om sin hverdag.

 

Om stillingen - Familie- og arveretten er det centrale

Efterspørgslen efter juridisk rådgivning er stigende og derfor søger vi nu en kollega til Beierholm Jura, der brænder for familie- og arveretten, som ønsker at anvende sin faglighed og juridiske kompetencer i praksis, og som er tiltalt af tanken om at være med til at fortsætte opbygningen af en relativt ung afdeling. Du vil få en kundevendt hverdag, hvor samarbejde i teamet om kundeopgaver og informationsudvikling på tværs understøtter din faglige rådgivning. Du kan se frem til en afvekslende hverdag, der byder på tid til fordybelse, kundebesøg og besøg hos vores lokale Beierholm-afdelinger.

Vi søger en kollega, der:

  • Har interesse for familie- og arveret og ønsker at udvikle sig inden for området.
  • Kan omsætte juridisk viden til praktiske løsninger for kunder.
  • Trives med en kundevendt rolle og samarbejde i teamet.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rådgivning inden for privatret (ægtepagter, testamenter, generationsskifte m.m.).
  • Bidrag til vidensdeling og udvikling af afdelingen.

 

Din profil

Vi tilbyder en spændende rolle, hvor du får en unik mulighed for at bidrage til videreudvikling af afdelingen. Den profil, vi leder efter er:

  • Du er uddannet jurist og har måske et par års erfaring – men vi er også åbne for nyuddannede med interesse for området.
  • Du er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at opbygge erfaring.
  • Du er god til at kommunikere i øjenhøjde og trives med kundekontakt.
  • Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.

 

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring og faglig sparring med erfarne kolleger
  • Et stærkt socialt og fagligt fællesskab
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

 

En arbejdsplads, som brænder for mennesker og forretning

I Beierholm er vi over 2.000 passionerede og engagerede medarbejdere og du vil blive del af en arbejdsplads, som brænder for mennesker. Et af vores mål er at være bedst til mennesker – kunder såvel som medarbejdere. Du træder ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Uanset hvor du befinder dig i din karriere, vil du opleve de bedste rammer for din udvikling, og vi stiller de bedste rammer for dine ambitioner og din personlige balance.

 

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig og drøfte, hvordan dine erfaringer og ambitioner passer ind i Beierholm. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på mail: amra@beierholm.dk eller Rekrutteringskonsulent Minela Ogric på tlf: 50596828 eller mail: mig@beierholm.dk.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV. Går du videre i processen, kan du forvente at skulle igennem flere steps, herunder en kortere indledende snak over Teams samt 1-2 samtaler med ansættende leder. Som del af processen bruger vi personprofiler og problemløsningstest, alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter.

Vi ser frem til i sidste ende at byde den rette kandidat velkommen i Beierholm.

Danmarks bedste arbejdspladser 2019
Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Hele landet
Ansættelsesform: Fastansat
 

  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen