Du befinder dig her : Ledige stillinger › Liste over stillinger › Stillingsinformationer
Nogle mennesker motiveres af konstante forandringer og nye projekter. Andre finder arbejdsglæde i at skabe struktur, sikre kvalitet og vide, at tingene bliver gjort ordentligt første gang. Hvis du tilhører den sidste gruppe, kan du være den kollega, vi leder efter.
Hos Beierholm Finansiel Rådgivning i Aalborg søger vi en administrativ kollega. Du bliver en del af vores backoffice-team, som hver dag sikrer, at de mange administrative processer omkring vores kunder bliver håndteret korrekt, effektivt og med høj kvalitet.
Det er måske ikke den rolle, der fylder mest udadtil. Til gengæld er det en funktion, der er helt afgørende for, at vores rådgivere kan levere den høje service, kunderne forventer. Kort sagt: Du bliver en central del af maskinrummet.
Stillingen er for dig, der motiveres af at være specialist inden for dit område og trives med at arbejde med administrative processer og dokumentation.
Dine opgaver:
I rollen bliver du ansvarlig for en række administrative opgaver, som understøtter hele kunderejsen - fra kundeoprettelser og ændringer til dokumentation og håndtering af forskellige kundeprocesser.
Dine opgaver vil bl.a. dække over:
Opgaverne kommer ind fra rådgiverne og håndteres efter faste arbejdsgange, der skaber overblik og tydelige prioriteringer. Du får derfor en hverdag, hvor du kan koncentrere dig om at levere kvalitet og færdiggøre opgaverne ordentligt.
Hvem er du?
Måske kommer du fra en administrativ funktion, den finansielle sektor, kundeservice eller noget helt fjerde. For os er det vigtigere, hvordan du arbejder, end hvilken uddannelse du har.
Vi forestiller os, at du:
Du behøver ikke nødvendigvis erfaring fra branchen. Det afgørende er, at du motiveres af administrative opgaver og har lyst til at blive en vigtig specialist i et stærkt fagligt miljø.
Et arbejdsliv i balance
Du bliver en del af et erfarent og velfungerende team, hvor samarbejde, hjælpsomhed og respekt for hinandens tid er en naturlig del af kulturen. Hos os tror vi på, at man præsterer bedst, når der også er plads til livet uden for arbejdet.
Vi tilbyder:
I Beierholm kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Minela Ogric på mig@beierholm.dk.
Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt, og vi evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.